Nordbo Senior – fra begyndelsen
Der var nogle beboere i Fredericia Nord, som allerede var pensionister, som kom til at snakke om at der manglede da nogle ting man kunne samles om. Et forslag om at oprette en forening til at samle pensionister og efterlønnere til forskellige aktiviteter skulle forsøges.
Ved det første Fællesmøde kom der mange forslag til hvilke aktiviteter, som var relevante: Datastue, Petanque, traveture og cykelture - En ugentlig møderække med rejsebeskrivelser, sang og musik og andre ting.
Det blev besluttet at initiativerne arbejder videre med henblik på at oprette en forening. I samråd med Den selvejende institution Nordbo, blev aftalt hvor petanque-banerne kunne ligge. En mand kunne låne en rendegraver og transportvogn med motor. Ligeledes kom nogle mænd med skovl og spade, så arbejdet kunne gå i gang. At der så kom nogle damer med kaffe og kage, var jo bare lykken.
En anden kunne skaffe nogle personer og oprette en møderække og andre kunne bage kage og lave kaffe. Der var også nogle personer, som ville påtage sig at arrangere vandreture og cykelture.
Efter aftale med Nordbo kunne vi benytte salen til møderne og det lille lokale til Datastue i deling med Spejderne.
I beboelsen Fredericia Nord var der fem Grundejerforeninger og selvom de gav et pænt tilskud til foreningen, havde vi en stram økonomi og da vi oprette Datastuen måtte byggegruppen være kreative og valgte spånplader og lamineret plade samt høvlet for-ramme træ.
Sidst på året i 2002 blev klar til at begynde at bygge skabene op, samt savet spånpladerne ud til skabene den laminerede til låger. Kanterne blev på-limet med strygejern. Vi fik to gamle computere fra kommunen og to fra Ældemobiliseringen og i løbet af foråret kunne tre hold begynde undervisningen.
En af initiativtagerne havde en stor bekendtskabskreds og var god til at organisere, gik i gang en møderække i salen. Der kom en række personer som fortalte om deres arbejde eller oplevelser i vinterhalvåret.
Efterhånden blev der behov for at kunne vise billeder frem på en skærm og med deres lysbilledapparater og VHS-bånd. Man købte et brugt TV som blev sat op bord. For at få fjernsynet løftet højere op, kom det ovenpå en talepult og publikum satte stolene rundt om. Ja, opfindsomheden fejlede ikke noget.
FORÅR - SOMMER 2002
I Fredericia fandtes allerede foreninger som havde fokus på seniorer, som var stoppet på arbejdsmarkedet, og havde opnået at træde ind i den 3. alder, pensionistalderen.
Det var blevet moderne af tale om seniorfællesskaber, hvor seniorerne flytter sammen i tæt kontakt med hinanden, med det formål at give pensionisttilværelsen et indhold til alles fælles bedste.
Man fik efterhånden defineret forskellen mellem seniorfællesskab, bo under samme tag, og senior BO fællesskaber, hver har sin egen bolig i et område.
En kreds af seniorer med bopæl i Nordbyen fik ideen at man kunne lave aktiviteter for seniorer med bopæl i lokalområdet.
Man havde allerede 5 grundejerforeninger i Nordbyen, hvor næsten alle beboere var medlemmer, og blandt disse en del seniorer, som kunne have glæde af en egentlig seniorforening med forskellige aktiviteter.
Disse tanker blev forelagt bestyrelserne i de forskellige grundejerforeninger, og tankerne blev forholdsvis godt modtaget. Initiativtagerne fremlagde ideen på grundejerforeningernes generalforsamlinger, og efter en del snak, for og imod ideen, endte det ud i at grundejerforeningerne ville bakke op.
Der var allerede en forening, som arrangerede forskellige aktiviteter i området, men den var forbeholdt kvinder, og den nye skulle være for både kvinder og mænd.
Der blev så efterhånden en dialog mellem disse to foreninger for at finde ud af en måde at give plads til begge.
Da det efterhånden var lykkedes, af få begge foreningers interesser opfyldt, blev der indbudt til stiftende generalforsamling, som blev gennemført den 23. oktober 2002 i Nordbo Huset, og foreningen fik navnet NORDBO SENIORFÆLLESSKAB.
DE FØRSTE 10 ÅR
Efter nogle år med de udfordringer der jo altid er når man starter noget nyt op, finder foreningen efterhånden sine egen ben og der kommer løbende nye ideen og ønsker om aktiviteter.
Den eksisterende seniorklub som allerede var i gang fra starten, blev mere og mere integreret i Nordbo Seniorfælleskab, og efter nogle år var det kun Nordbo Seniorfællesskab der havde aktiviteter.
Man oplevede gennem alle årene en stigende interesse og et stigende medlemstal.
Økonomien havde sine udfordringer, men også på den front blev foreningen tilgodeset, både fra Fredericia Kommune, andre private og virksomheder som var velvillige til at støtte fællesskabet.
Et eksempel på en aktivitet, som blev en stor succes, var DATASTUEN. Den blev oprettet i en tid, hvor digitaliseringen virkelig blev aktuel for det danske folk, og på dette område var der mange seniorer, som var meget usikre på hvad det ville betyde for dem.
Nordbo Seniorfællesskab inviterede til at lære medlemmerne noget om hvad der ventede seniorerne. Det lykkedes at skaffe 4 computere med tilhørende software + en printer/scanner, så var vi i gang. I en årrække var der adskillige hold som kom til undervisning i brugen af computerne.
Allerede i foråret 2003 kom et ønske om, at man skulle anlægge en petanquebane ved Nordbo Huset. For at sænke anlægsudgifterne mødte de mandlige medlemmer op, medbringende spade, skovl og trillebør. Materialerne skænkede grundejerforeningerne.
Senere, i 2005, kom ønsket om en krolfbane og et vikingespil. Disse anlæg blev typisk benyttet hver tirsdag formiddag, til stor morskab for de deltagende medlemmer.
Når medlemmerne var samlet, kom der ideer til nye aktiviteter, og der opstod interesse for trave- og cykelture.
Andre populære aktiviteter var også de rejser i ind- og udland foreningen arrangerede, der var ture til koncerter, og teaterforestillinger rundt i landet.
Alle aktiviteter blev, mere eller mindre, bakket op af foreningens medlemmer, og sloganet ”VI HJÆLPER HINANDEN” blev virkelig en realitet.
DE SENESTE 10 ÅR
Nu var Nordbo Seniorfællesskab efterhånden blevet en fast del i områdets seniors bevidsthed, og gennem medlemskabet af landsforeningen Danske Seniorer, fik foreningen en bredere platform at stå på. Foreningen fik plads i Danske Seniorers afdeling for trekantområdet, og dermed også en tilknytning til seniorpolitik på landsplan. Det virkede også på seniorpolitikken i vores kommune, som vi blev hørringspartner på.
De ugentlige aktiviteter fortsatte, der kom nye aktiviteter til og andre blev sat på pause. Foreningens medlemstal voksede og på et tidspunkt var der flere end 150 medlemmer, alle seniorer i alderen 60+.
For at sikre foreningens fortsatte succes, deltog man på seniormesser, man have en stand på byens torv, man udarbejdede folder der blev udlagt på relevante steder i byen, i det hele taget var bestyrelsen opmærksom på vigtigheden af at der hele tiden kom nye medlemmer. Foreningens fremtid var afhængig af den udvikling. Efterhånden havde foreningen en stabil økonomi, og man var hele tiden opmærksom på vigtigheder heraf.
Gennem den nu snart 20-årige levetid har der været en løbende sund udskiftning i bestyrelsen, men de fleste har været med i 3 – 4 valgperioder á 2 år, så der har ikke været en gennemgangslejr. Tovholderne har ligeledes været stabile, og flere af dem været med i mere en 10 år. Det har givet foreningen et stabilt fundament i den daglige drift.
FREM MOD 25 ÅRS JUBILÆUM
Dette er skrevet i efteråret 2025, og her giver vi et overblik over bestyrelsens syn på foreningens fremtid.
Efter de mange år som foreningen nu har eksisteret, er ingen i tvivl om foreningens berigtigelse. Med et medlemstal på 100 til 150 seniorer går foreningen stærkt mod sit 25 års jubilæum.
Bestyrelsen, suppleanter, revisorer samt tovholdere sørger for foreningens daglige drift. Økonomien er fornuftig, da aktivisterne, i vid udstrækning baseret på frivillig arbejdskraft og små brugerbetalte bidrag fra foreningens medlemmer. Foreningen har en fornuftig husleje aftale med Nordbo Huset, og mange af de rekvisitter og udstyr der bruges er efterhånden anskaffet. De eksterne samarbejdspartnere er lokale virksomheder, og gennem medlemskaber af landsforeningen Danske Seniorer holdes foreningen ajour med love og regler som vedrører foreningen.
For at vedligeholde den gode ide, er bestyrelsen opmærksom på, at synlighed, gode medlemstilbud, dygtige tovholdere og en stabil bestyrelse er vejen frem, når det er et ønske af have en fortsat aktiv seniorforening.
